Velo Guiden by VeloNordic

Velo Guidenby VeloNordic er en podcast, hvor vi nørder cykling. Vi producere indhold, som kan hjælpe dig med at blive en bedre cykelrytter. Vi nørder træning, udstyr, ernæring og meget meget mere. Alt sammen i selskab med eksperter. Så hop ind på viften og abonner på Velo Guiden by VeloNordic!

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • Podbean App
  • Spotify
  • iHeartRadio

Episodes

Thursday Mar 09, 2023

Bruger du Trainingpeaks? 
Trainingspeaks kan være et fantastisk værktøj til at strukturere din cykeltræning. 
Men hvordan bruger man Trainingpeaks på det bedste måde, så det kan bidrage til en bedre cykeltræning og i sidste ende - bedre cykelform. 
Personligt kan jeg bruge mange timer på Trainingpeaks, selvom jeg faktisk ikke forstår særlig meget af det. Derfor tog jeg til Holstebro, for at snakke med Leif Lundstrøm om netop denne platform. Leif har igennem mange år været coach, hvor han har brug Trainingpeaks og er det man vil kalde en vaske ægte superbruger. 
 
Lyt med og blev klogere på, hvordan du kan bruge Trainingpeaks, til at blive en bedre cykelrytter. 
 
Jeg vil være taknemlig, hvis du vil abonner på kanalen og give en anmeldelse. 

Wednesday Feb 22, 2023

2022 var et helt fantastisk år for dansk cykelsport, og jeg tror på 2023 bliver det samme. 
I denne podcast bliver du klædt ekstra godt på til cykelåret 2023. Vi ved alle, at man bedst restituere efter en god cykeltræning, med benene oppe og cykling i tv. Derfor synes jeg det var oplagt at lave en guide til, hvornår man faktisk skal sidde klar. 
 
Skal du med i klubben? Klik på linket - https://www.veloguiden.dk/klubben
 
I denne episode snakker jeg med Anders Mielke, som du helt sikker kender fra enten Forhjulslir eller som kommentator/journalist for Discovery. Anders har i den grad fingeren på pulsen, især når det gælder de danske gutter. Anders klæder os alle godt på til endnu et godt dansk cykelår. Vi snakker om hvilke danske ryttere, som man skal holde øje med på de forskellige tidspunkter af året. 
Vi har allerede set enormt gode tanker fra Magnus Cort, Mads Pedersen og Mattias Skjelmose for bare at nævne nogle stykker. 
 

Wednesday Feb 08, 2023

Skal du være med i Klubben? Læs mere her - https://www.veloguiden.dk/klubben
 
Jeg kunne godt tænke mig at prøve kræfter med licenscykling, men jeg har svært ved at se mig selv ved siden af dygtige og meget yngre licenscykelryttere. Derfor havde jeg brug for at snakke med en, som ikke er den typiske licenscykelrytter. 
Jeg tog turen til Haderslev, hvor jeg besøgte Jeppe Tolbøll. Da Jeppe startede i D-klassen var han knap 30 år, og kun et år før var han alt andet end en cykelrytter. 
På blot 6 år kæmpede Jeppe sig fra at blive sat på bakkerne i D-klassen til at køre i A-klassen. 
I denne episode høre du om nogle af de erfaringer, som Jeppe har gjort sig, som måske kan hjælpe dig til at prøve kræfter med licenscykling. Derudover fortæller Jeppe om hans oplevelse med for nyligt, at være blevet diagnosticeret med både Aspergers og ADHD. Hvordan cykling har hjulpet ham til at tøjle hans symptomer bedre, og hvordan diagnoserne har haft indvirkning på hans liv både indenfor og udenfor cykling. 
 
Jeg synes det var meget inspirerende at tale med Jeppe. Jeg fik helt klart lyst til at fylde en bil med gutter og tage ud og køre licensløb.. Det kommer. 
 
Har du set at Velo Guiden er kommet på Youtube? 
Hvis ikke kan du se mere her https://www.youtube.com/@veloguiden/featured  

Wednesday Jan 25, 2023

Skal du være med i Klubben? Se mere her https://www.veloguiden.dk/klubben
I et samarbejde mellem Velo Guiden og cykelmagasinet Velomore præsentere vi nu Gear vi ka' li'. Her finder du en serie af episoder, hvor vi nørder cykeludstyr. 
Værterne er Mads Bang og Nikolaj Hebsgaard. 
Denne episode kan også nydes på youtube, hvor du kan se de produkter vi taler om. 
Find episoden via linket her. https://youtu.be/rDFIP6cvY98
 
I denne episode snakker vi om følgende produkter: 
AGU, MID LAYER CYKELTRØJE LS SIX6
Specialized, Prime-Series Alpha Jacket, cykeljakke 
EKOI, HEAT CONCEPT, Skoovertræk og cykelhandsker
Noutron energi produkter
Fizik, TEMPO ARTICA GTX, cykelsko 
GOBIK, BIB TIGHT ABSOLUTE 4.0, cykel bibs
GOBIK, JACKET THERMAL SKIMO PRO, cykeljakke
 
I Gear vi ka' li' sætter vi fokus på cykeludstyr, som vi synes er fedt. Cykeludstyr som kan gøre din cykeltræning bedre og mere behagelig. Der er jo ikke noget som at sætte sig på cyklen med nyt cykeludstyr. 

Wednesday Jan 18, 2023

Mange cykelryttere og generelt udholdenheds atleter har tabt, hvor de burde af vundet, på baggrund af en dårlig energi strategi. 
 
Du har måske også selv oplevet, at dit cykelløb ikke gik som håbet, selvom din cykeltræning sad lige i skabet. Det kan nemt være fordi din energi strategi bør optimeres. 
 
Med den rette sammensætning af sukkerarter og træning af fordøjelsen, kan man optage helt op til 110-120 gram kulhydrat i timen. Hvilket er meget mere end man tidligere anbefalede. Hemmeligheden til dette er netop sammensætningen af sukkerarter og at få trænet maven til at håndtere det. 
 
Thien fra Noutron kommer i denne episode med anbefalinger til, hvordan du kan optimere din energi strategi i konkurrencer, så du har en større chance for at nå dine mål. 
 
OSB: Har du lyst til at teste produkterne fra Noutron, så kan du få 15% ved at bruge koden “veloguiden”.  
 
Som cykelrytter bruger man uendelig mange timer på at optimere sin træning og sit udstyr, men ofte glemmer man at optimering på eks. energi indtag til cykelløb. Flere og flere studier fastslår at de atleter som indtager mest energi, er også dem som levere de bedste resultater. Derfor er der mange gode grunde til at få fyldt mere energi i dunken. 
 
I denne episode snakker vi også om ketoner, som er et fænomen der har fået mere og mere opmærksomhed de sidste år. Du har måske hørt om Jonas Vingegaard fra Jumbo Visma bruger ketoner. Men hvad kan man overhovedet få ud af dem - og er det noget for os motionister?  
 
Vi kommer også ind på, hvordan blodsukker niveauer påvirker en atlet. Dette er nemlig også afgørende for hvordan du performer som cykelrytter. 
Velo Guiden er en cykel podcast for den ambitiøse motionscykelrytter. Her nørder vi alt fra cykeltræning til cykeludstyr, ernæring og meget mere. Her søger vi efter viden, som kan være med til at gøre os alle til bedre cykelryttere.

Wednesday Jan 11, 2023

Det gamle udtryk “uden mad og drikke dur helten ikke” er vel næppe mere passende end når vi snakker om cykeltræning og cykelløb. Personligt er det noget jeg har haft svært ved at finde den rette formel for - både i træning og konkurrence. Det kan være i cykeltræning, hvor jeg har haft tendens til at indtage for lidt energi, eller i konkurrence at nok fra start så der er energi til finalen. 
 
At man ikke har helt styr på sin energi kan have store konsekvenser, både i forhold til cykeltræning og cykelløb. De fleste af os har sikker prøvet efter en rigtig hård cykeltræning ikke at få nok, hvor man mærker konsekvensen både resten af dagen og dagene efter. Men selv et lille energiunderskud i træning over lang tid, kan ende med at have negative konsekvenser på den lange bane. 
 
Derfor besøgte jeg Thine som er uddannet læge og Ph.d studerende, hvor han forsker inden for det felt som hedder metabolisme med et fokus på, hvordan forskellige energityper påvirker kroppen. Derudover har han sammen med en række elite atleter inden for cykling, løb og triathlon udviklet energibrandet Noutron, som producere energi produkter ud fra hvad videnskaben fortæller os er bedst. 
Har du efter at have lyttet til denne episode, fået lyst til prøve produkter fra Noutron, har vi fået mulighed for at tilbyde en rabatkode, som giver 15% rabat. 
Du skal bare gå ind på Noutron.dk og bruge rabatkoden "veloguiden"
 
I denne første del af min snak med Thine dykker vi ned i energi i træning. 
Emner vi kommer ind på er følgende: 
Kan man træne fedtforbrænding ved at træne fastende 
Skal du indtage energi i alle træningspas 
Et overall syn på energiindtag 
Energi før og efter træning
Hvad sker der hvis man ikke indtager nok energi i træning 
Paradokser omkring vægttab 
protein efter træning 
 
Du vil altså komme ud af denne episode med en langt bedre forståelse, hvordan du skal bære dig an når det kommer til energi i din cykeltræning. Jo mere energi du kan indtage i træning, jo bedre vil du kunne præstere. Derfor, især når du skal træne hårdt, skal du være skarp på din energi. Det vil du blive med denne episode i baghånden. 
 
Læs mere om din cykel podcast Velo Guiden her https://www.veloguiden.dk/
 

Wednesday Jan 04, 2023

Vi tror på, at Velo Guiden kan blive meget mere end en cykelpodcast. Målet med Velo Guiden er at skabe et samlingssted for alle os, der elsker at cykle og gerne vil udvikle os som cykelryttere. Ikke kun et online samlingssted.
Derfor satte jeg mig ned med Thomas Hollen, der driver erhvervsnetværket Cycling Business Network. Derudover har han været en del af flere andre cykel-erhvervsnetværk. Det hele startede med en gruppe på LinkedIn, men det blev hurtigt til meget mere. I denne episode kan du høre om Thomas' rejse ind i denne verden.
Som mange af os har oplevet, får man et helt særligt bånd, når man cykler sammen. Facaden falder en smule, og man lærer hinanden at kende på en anden måde. I vores optik er det oplagt, at det giver et langt bedre grundlag for at samarbejde efterfølgende. Netop dette ser vi som en af de oplagte styrker ved at være en del af et cyklende erhvervsnetværk.
Udover Thomas' historie og en snak om, hvorfor det kan være fedt at være en del af et cykelnetværk, giver Thomas mange spændende ideer og input til, hvordan vi kan opbygge et netværk omkring Velo Guiden. Vi fik masser af konkrete gode råd, som du der lytter til Velo Guiden vil kunne opleve i den kommende tid.
Er du selvstændig eller leder i en virksomhed og bosat omkring København, vil vi anbefale dig at tjekke Cycling Business Network ud. Du kan læse mere på deres hjemmeside her.
Som nævnt ønsker vi, at Velo Guiden skal være mere end bare en cykelpodcast. Cykling er fedt, og det er endnu federe, når vi gør det sammen. Derfor vil vi også, inspireret af Thomas, arrangere forskellige online og fysiske events i den kommende tid.
 
Indtil da er du meget velkommen til at blive en del af Velo Guidens Discord kanal
Link til Discord: https://discord.gg/4bTgGxt5RH
 
Eller blive en del af Velo Guidens klub på Strava 
Link til Strava klub: https://www.strava.com/clubs/Veloguiden

#12 Julespecial

Wednesday Nov 30, 2022

Wednesday Nov 30, 2022

Velkommen til denne lille julespecial. 
I dette afsnit får du ingen tips og tricks til, hvordan du bliver en bedre cykelrytter. 
 
I stedet får du en sidste lille julehilsen fra din cykel podcast. 
 
Vi kommer omkring følgende 
 
Gen-introduktion af din vært 
Der er masser af nye lyttere af din cykel podcast, hvilket vi selvfølgelig er utrolig taknemmelig for. Derfor ved mange af jer nok ikke hvem der er stemmen bag Velo Guiden. Dette bliver du lidt klogere på her  
Svar på spørgsmål fra lyttere 
Der er kommet et par spørgsmål fra nogle lyttere, som Mads svare på. 
Mads´ cykelplaner for sæson 2023 
Mads fortæller kort om, hvad han har af cykelplaner for den kommende sæson. 
Planer for podcasten i 2023 
Du får et lille indblik i, hvor din cykel podcast skal hen af i 2023. 
 
Tusind tak til alle jer, som har lytte med til Velo Guiden. Uden jer - ingen cykel podcast. 
 
Har du gode ideer til Velo Guiden er du altid velkommen. 
 
Vi ses i 2023!

Thursday Nov 17, 2022

Der findes et sted på den Andalusiske solkyst, som rummer alt hvad et cykelhjerte begærer. Lange stigninger, uendelige timers solskin, nærmest ingen trafik og søde mennesker. Her har Morten og hans kone Freja åbnet et vaskeægte cykelhotel. 
La Ventera! 
Udover at vi hos Velo Guiden ønsker at bidrage med viden om cykling, vil vi også gerne inspirere jer til fede cykeloplevelser. En af disse oplevelser har vi haft hos Morten og Freja på cykelhotellet La Ventera. 
Det danske ægtepar har åbnet et cykelhotel et - for mange - ukendt sted, men et sted, som bedst kan beskrives som et cykelparadis. Leder du efter den næste destination til en træningslejr eller en ferie, hvor du gerne vil cykle, så får La Ventera Velo Guidens varmeste anbefalinger. 
I denne episode fortæller den halvdel af parret, Morten, om tankerne bag deres cykelhotel, rejsen dertil og hvad du kan forvente af omgivelserne på en cykelrejse til La Ventera.
 
Hos Velo Guiden er vi så begejstret for området, at vi i samarbejde med Morten og Freja arrangerer en tur derned i uge 7. Har du lyst til at komme med, kan du sende en mail til sidemakkerpodcast@gmail.com 
 
Vi håber, at denne podcast kan være med til at udvide din horisont fra de mere traditionelle cykeldestinationer - og måske give dig din bedste cykelferie nogensinde. 
 
Du kan læse mere om din cykel podcast på Veloguiden.dk  

Wednesday Nov 09, 2022

De fleste af os har helt sikkert kontaktet vores læge i forbindelse med en skade, hvor vi desperat har forsøgt at få en henvisning til en fysioterapeut, mens lægen ikke ville udskrive andet end 14 dages ro fra cykeltræningen. 
 
Men giver det overhovedet mening med en længere pause fra cykeltræningen? 
Og hvad med de smerter du mærker? Hvad betyder de? Og hvordan skal du egentlig forholde dig til dem?
Disse spørgsmål, og mange andre, forsøger vi at besvare i denne episode, med vores gæst Anders Lind, som er fysioterapeut og Master i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling. 
 
Anders er altså en vaskeægte ekspert, når det kommer til smerter og skader. 
I denne episode får du; 
En grundlæggende viden om smerter
En forståelse omkring smerter i forbindelse med overbelastningsskader 
Viden omkring et skadesforløb (best practice)  
Aflivning af myter omkring smerter
Og mere til. 
 
Vi håber, du fået noget ud af denne episode. Hvis du er en af de uheldige som er skadet, så kan denne podcast uden tvivl hjælpe dig hurtigere tilbage på landevejen.
 
Vi vil være meget taknemmelige for en anmeldelse af podcasten, eller hvis du fortæller din træningsmakker om Velo Guiden. 

Image

Your Title

This is the description area. You can write an introduction or add anything you want to tell your audience. This can help potential listeners better understand and become interested in your podcast. Think about what will motivate them to hit the play button. What is your podcast about? What makes it unique? This is your chance to introduce your podcast and grab their attention.

Copyright 2022 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20240731